Litteratur

Vi ved, at de partikler og gasser der findes i brandrøg er synderen i forhold til den signifikant øgede risiko for udviklingen af kræft for brandfolk. Hver især er disse stoffer sundhedsskadelige, men når de blandes sammen som det altid sker i en ildebrand sker der en synergieffekt i de kemiske forbindelser der findes i røgen og den skadelige effekt øges meget kraftigt.

Oversigt over kræftformer og hjertekarsygdomme

 

Tabel 1

Tabel 2

Risikofaktor

Følgende tabel viser en række udvalgte kræftformer og hvor stor den forhøjet risiko er i forhold til normalbefolkningen. Risikoen er beregnet ved hjælp af statistisk og med et 95% konfidensinterval. Det betyder at man med 95% sandsynlighed kan sige at den udregnet værdi er korrekt, men der er selvfølgelig også en 5% chance for at den er forkert (Dette er en metode der er videnskabelig konsensus omkring og bliver brugt i alle aktuelle rapporter).

Resultaterne fra LeMasters et al. (2006) kan vise sig at være konservative, da man som brandmænd er i bedre form end normal befolkningen. Dette er en faktor som kan skævvride resultaterne og dermed give et mere positivt resultat end den faktiske virkelighed.

Kræftform LeMasters, 95% CI Risiko
Mavekræft 1.22 (1.04 to 1.44) 22%
Tarmkræft 1.21 (1.03 to 1.41) 22%
Endetarmskræft 1.29 (1.10 to 1.51) 29%
Modermærkekræft 1.32 (1.10 to 1.57) 32%
Hudkræft 1.39 (1.10 to 1.73) 39%
Prostatakræft 1.28 (1.15 to 1.43) 28%
Testikelkræft 2.02 (1.30 to 3.13) 102%
Hjernekræft 1.32 (1.12 to 1.54) 32%
Non-Hodgkin lymfom (lymfekræft) 1.51 (1.31 to 1.73) 51%
Myelomatose (knoglemarvskræft) 1.53 (1.21 to 1.94) 53%

Oversigt over giftstoffer

Brandfolk udsættes for mange kræftfremkaldende og sundhedsskadelige stoffer i forbindelse med en ildebrand. Følgende dokumentere en række af disse stoffer og hvorledes IARC klassificere dem.

  • Gruppe 1 Stoffet er kræftfremkaldende hos mennesker
  • Gruppe 2A Stoffet er formentlig kræftfremkaldende hos mennesker
  • Gruppe 2B Stoffet er måske kræftfremkaldende hos mennesker
  • Gruppe 3 Stoffet er ikke klassificeret som kræftfremkaldende hos mennesker
  • Gruppe 4 Stoffet er formentlig ikke kræftfremkaldende hos mennesker
Stof Gruppe IARC Monographs År
Acetaldehyde 2B 36, Sup 7, 71 1999
Acrylonitrile 2B 71 1999
Asbestos (alle former) 1 14, Sup 7, 100C 2012
Arsenic 1 23, Sup 7, 100C 2012
Benzene 1 29, Sup 7, 100F 2012
1,3-Butadiene 1 97, 100F 2012
Cadmium 1 58, 100C 2012
Chloroform 2B 73 1999
Crystalline silica dust 1 68, 100C 2012
Di(2-ethylhexyl) phthalate (DEHP) 2B 77, 101 2013
Diesel (engine exhaust) 1 46, 105 2012
Dioxin 1 69 1997
Formaldehyde 1 88, 100F 2012
Glycidaldehyde 2B 11, sup 7, 71 1999
Methylene Chloride 2B 71 1999
PAHs1
Soot (sod) 1 35, Sup 7, 100F 2012
Styrene 2B 60, 82 2002
Tetrachloroethylene (perchloroethylene) 2A 63, 106 in prep
Trichloroethylene 2A 63, 106 in prep
Vinyl chloride 1 97, 100F 2012
Wood dust 1 62, 100C 2012

1 Individuelle polycykliske aromatiske kulbrinter (fx benzo(a)pyren, benzo(a)anthracen) er blevet klassificeret som sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 2A) og mange andre er blevet klassificeret som muligvis kræftfremkaldende (gruppe 2B). En blanding af PAH’er er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 1)

Oversigt over undersøgelser

År Titel
2018 Gainey et al. Exposure to a firefighting overhaul environment without respiratory protection increases immune dysregulation and lung disease risk. PLoS ONE 13(8): e0201830. Published August 21, 2018 (https://doi.org/10.1371/journal.pone.0201830) (PDF)
2018 Stec et al. Occupational Exposure to Polycyclic Aromatic Hydrocarbons and Elevated Cancer Incidence in Firefighters. Scientific Reports volume 8, Article number: 2476 (2018). Published Online 06 February 2018 (http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/) (PDF with markings)
2017 EPIBRAND. Long-term follow-up for cancer incidence in a cohort of Danish firefighters. Kajsa Kirstine Ugelvig Petersen, Julie Elbæk Pedersen, Jens Peter Bonde, Niels Erik Ebbehoej and Johnni Hansen. Occup Environ Med. Published online October 21, 2017.
2017 BIOBRAND. Association between polycyclic aromatic hydrocarbon exposure and peripheral blood mononuclear cell DNA damage in human volunteers during fire extinction exercises. M. H. G. Andersen et al. Mutagenesis, 2017, 00, 1–11 doi:10.1093/mutage/gex021 Original Manuscript
2017 BIOBRAND Cardiovascular health effects following exposure of human volunteers during fire extinction exercises. Andersen et al. Environmental Health (2017) 16:96
2014 Pukkala et al. Cancer incidence among firefighters: 45 years of follow-up in five Nordic countries
2014 D. Glass et al. Final Report Australian Firefighters’ Health Study
2014 Shaw et al. Corrigendum to: “Persistent organic pollutants including polychlorinated and polybrominated dibenzo-p-dioxins and dibenzofurans in firefighters from Northern California”. Chemosphere 102 (2014) 87 (PDF)
2013 Daniels et al. Mortality and cancer incidence in a pooled cohort of US firefighters from San Francisco, Chicago and Philadelphia (1950− 2009)
2013 Fent et al. Evaluation of Dermal Exposure to Polycyclic Aromatic Hydrocarbons in Fire Fighters
2013 Shaw et al. Persistent organic pollutants including polychlorinated and polybrominated dibenzo-p-dioxins and dibenzofurans in firefighters from Northern California. Chemosphere 91 (2013) 1386–1394 (PDF)
2012 Shaw et al. Persistent organic pollutants including polychlorinated and polybrominated dibenzo-p-dioxins and dibenzofurans in firefighters from Northern California (link)
2010 IARC Vol. 98-7 – Firefighters
2006 LeMasters et al. Cancer Risk Among Firefighters: A Review and Meta-analysis of 32 Studies
2000 Bolstad-Johnson et al. – Characterization of Firefighter Exposures During Fire Overhaul

Oversigt over andet relevant materiale

År Titel
2017 BFC rapport of analyse af BIO og EPI studierne (PDF)
2017 BFC anbefalinger og råd til forebyggende tiltag (PDF)
2014 Dr. Susan Shaw – Chemical Exposure and Cancer Risk in Fire Fighters (video)
2013 NIOSH Fire Fighter Cancer Study – Workshop (video)
2013 Taking Action Against Cancer in the Fire Service
1998 Li et al. A review of the healthy worker effect in occupational epidemiology